Unge med sindslidelser
Overblik over den rigtige støtte og de rigtige tilbud fra social- og sundhedssektoren
Projektets mål er at bygge bro mellem sundheds- og socialsektoren, og således kvalificere arbejdet i forhold til unge 13-15 årige med sindslidelser. Resultatet af projektet et øget overblik og adgang til information om igangværende tilbud og projekter.
Samarbejdet skal også medvirke til at give mulighed for erfaringsudveksling mellem medarbejdere og systemer. Projektet skal desuden være med til at yde ’hjælp til selvhjælp’ til de unge, ved at informere om muligheder og tilbud via en internetbaseret database.
Målgruppen er således både de professionelle og de unge, samt deres pårørende.
Projektets elementer
Konferencer/messer og halve temadage
Der afholdes to konferencer/messer - i henholdsvis 2005 og 2006. De retter sig mod medarbejdere og brugere fra såvel sundhedssektoren som socialsektoren. Intentionen er at skabe et rum for formidling af ny viden, udveksling af eksisterende erfaringer samt synliggøre den brede vifte af tilbud.
Endvidere gennemføres der i 2005 og 2006 en række halve temadage. Arrangementerne skal tilføre deltagerne viden og inspiration og hvert møde vil have et tema som fx. ’Efterværn’, ’Fritidstilbud’ og ’Social behandling & støtte’.
Netværk
Der etableres fire netværksgrupper med udgangspunkt i temaerne:
Målet med grupperne er at etablere et forum for kontakt, erfaringsudveksling, faglig inspiration, vidensdannelse, udvikling og formidling.
Netværksmødernes indhold vil tage afsæt i deltagernes egne arbejdserfaringer og i faglige input fra andre videns- og ressourcepersoner på området.
Der vil i særlig grad blive sat fokus på følgende områder: Målgrupper, metoder/teori, dokumentation, formidling og synliggørelse.
Deltagerne i netværksgrupperne udvælges blandt de 15-M støttede projekter og blandt igangværende forebyggende, behandlende og støttende tiltag.
Elektroniske Nyhedsbreve
Frem til foråret 2007 udsendes en række elektroniske Nyhedsbreve. De skal bidrage til formidling af god praksis, børns, unges og pårørendes synspunkter, informationer om projektets aktiviteter m.m. Nyhedsbrevene offentliggøres på projektets hjemmeside. Endvidere udsendes de direkte til interesserede.
Temamagasiner
Med henblik på formidling af de gode erfaringer fra indsatsen for unge med sindslidelse, produceres og udsendes tre temamagasiner. Magasinerne distribueres til kommuner, projekter, uddannelsessteder på social- og sundhedsområdet, ligesom de indgår som materiale ved projektets arrangementer.
Kortlægning
Der hersker store forskelle mellem tilbud og prioriteringer i både amter og kommuner. Der gennemføres derfor en landsdækkende kortlægning af tilbud til unge med sindslidelser. Målet er at indhente information om samtlige offentlige og anerkendte private tilbud til unge med sindslidelser. Informationen om det enkelte tilbud skal bestå af en beskrivelse af tilbuddet i form af målgruppe, visitation, metode, tidsramme osv., samt relevante kontaktdata. Kortlægningen vil rumme oplysninger, som er relevante for myndigheder, medarbejdere og brugere med henblik på at præsentere en samlet viden om det igangværende arbejde. Resultatet af undersøgelsen vil blive præsenteret i løbet af sommeren 2006.
Hjemmeside
Der etableres en hjemmeside med en oversigt over projektet, samt en tilknyttet internetbaseret database, som skal gøre det muligt at navigere rundt mellem de forskellige tilbud, søge geografisk eller på en bestemt kategori. Målgruppen for hjemmesiden er samtlige faggrupper i målgruppen for projektet, men er i lige så høj grad et redskab for brugere og pårørende, der hurtigt kan sætte sig ind i, hvad der er af tilbud i deres lokalområde.
>> Kontakt
Bjarne Møller, bm@sus.dk
>> Om projektet
Projektperiode
2006 - foråret 2007
Projektfinansiering
15M-puljen
Projektsamarbejdspartnere
Videnscenter for Socialpsykiatri VISP
PsykiatriFonden
Center for Forskning i Socialt Arbejde
Udgivelser
Fire temagasiner – hent som pdf-filer:
Ungdomsliv og fritid/1
Ungdomsliv med mentor/2
Ungdomsliv med rebilitering/3
Unge med behandlingstilbud/4

Socialt Udviklingscenter SUS - Nørre Farimagsgade 13 - 1364 København K - CVR 19187632 - telefon 3393 4450 - e-mail: sus@sus.dk