logo
top

Støttepersoner til handicappede i job

Evaluering af forsøg med støttepersoner på arbejdspladsen til medarbejdere med psykiske handicap.

Forsøgsprojekt vedrørende støtteperson til handicappede i erhverv rettede sig mod mennesker med handicap. Mennesker, der ikke umiddelbart var omfattet af den daværende lovgivning om personlig assistance. Det drejede sig blandt andet om mennesker med udviklingshandicap, hjerneskade, DAMP og sindslidelser.

Projektet havde som formål at indsamle erfaringer med at integrere og fastholde mennesker med nedsat kognitiv- og/eller psykisk arbejdsevne på arbejdsmarkedet ved at give dem en støtteperson på arbejdspladsen.

Projektet blev iværksat af De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, der bad Socialt Udviklingscenter SUS om at fungere som sparringspartner samt evaluere projektet.

Forsøg i to amter
Gennem et antal konkrete støttepersonordninger undersøgte projektet, hvordan man via forskellige former for personlig støtte kunne sikre flere mennesker med funktionsnedsættelse den kompensation, de har brug for, for at kunne passe et arbejde. Forsøget blev gennemført i samarbejde med AF’s handicapkonsulenter i Frederiksborg og Århus Amter.

Evaluering
Evalueringen af projektet skete løbende for og blev afsluttet med en skriftlig rapportering om forsøgets resultater.

Loven er efter projektet afslutning (pr.1. juli 2007) ændret, så mennesker med psykiske handicap også kan få en personlig assistent på arbejdspladsen.

 

>> Kontakt

Kasper Nizam, kn@sus.dk

 

>> Om projektet

Tidsperiode
2003 – medio 2005.

Rekvirent
De Samvirkende Invalideorganisationer.

Udgivelse
Evaluering af De Samvirkende Invalideorganisationers ”Projekt støtteperson til psykisk handicappede i erhverv. 2005.
Download rapporten fra DSI’s hjemmeside

Andre links
De Samvirkende Invalideorganisationer – Projekt Støtteperson

 

Socialt Udviklingscenter SUS - Nørre Farimagsgade 13 - 1364 København K - telefon 3393 4450 - fax 3393 5450 - email: sus@sus.dk