logo
top

Evaluering af SKP-ordningen i mindre kommuner

Forsøg med støtte- og kontaktpersoner efter Servicelovens § 80 til mennesker med sindslidelse. 

Da Serviceloven trådte i kraft den 1. juli 1998, blev kommunerne pålagt at oprette støtte- og kontaktpersonordninger, SKP-ordninger, til mennesker med sindslidelse (efter Servicelovens § 80).

To sideløbende evalueringer
I forbindelse med den planlagte revision af loven i 2004/2005 ønskede regeringen at få evalueret ordningen på to områder: I mindre kommuner og i relation til sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk.

Socialt Udviklingscenter SUS gennemførte evalueringen i de mindre kommuner, mens Videnscenter for Socialpsykiatri, VISP, stod for evalueringen i relation til sindslidende med anden etnisk baggrund.

Evaluering på tre niveauer
Evalueringens formål var at afdække, om SKP-ordningen var iværksat og fungerede efter hensigten. Desuden skulle evalueringen afdække årsager til, at ordningen var henholdsvis velfungerende eller mangelfuld.

Evalueringen dækkede organisatoriske forhold, faglige forhold (medarbejderperspektiv) og brugerperspektiv.

I evalueringen blev der gennemført

  • En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i kommuner med 12.000 indbyggere eller derunder.
  • En kvalitativ interviewundersøgelse af grupper af henholdsvis SKP-administratorer, støtte- og kontaktpersoner og brugere.
  • En kvalitativ interviewundersøgelse med udvalgte større kommuner med henblik på at indsamle eksempler på god praksis og opstille muligheder for tværkommunalt samarbejde.

Evalueringen blev afsluttet med en rapport fra hvert af de to delprojekter samt en fælles rapport.

 

>> Kontakt

Dorthe Perlt, dp@sus.dk

 

>> Om projektet

Tidsperiode
Medio 2003 – april 2004.

Rekvirent
Socialministeriet

Udgivelser
Evaluering af støtte- og kontaktpersonordningen i mindre kommuner. 2004.
Download som pdf

Evaluering af støtte- og kontaktpersonordningen i relation til gruppen af sindslidende med etnisk minoritetsbaggrund. 2004.
Download som pdf

Samlet afrapportering: Evaluering af støtte- og kontaktpersonordningen (SKP) i mindre
kommuner og på området sindslidende med etnisk minoritetsbaggrund. 2004.
Download som pdf

 

Socialt Udviklingscenter SUS - Nørre Farimagsgade 13 - 1364 København K - telefon 3393 4450 - fax 3393 5450 - email: sus@sus.dk