Vold som Udtryksform
Forebyggelse og håndtering af vold på kommunale og regionale arbejdspladserDet overordnede formål med aktiviteterne i Vold som Udtryksform (2011-2013) er at forebygge vold og voldens skadevirkninger på primært kommunale og sekundært regionale arbejdspladser inden for social- og sundhedssektoren i Danmark.
Endvidere er formålet at formidle viden, erfaringer og god praksis i voldsforebyggelse til øvrige brancher og sektorer, der oplever vold og trusler på arbejdspladserne.
Inspiration til voldsforebyggelse og formidling af viden
Aktiviteterne i Vold som Udtryksform skal:
• sikre fortsat fokus på det voldsforebyggende arbejde
• inspirere til og understøtte udviklingsinitiativer (på det voldsforebyggende område)
• formidle god praksis og gode rutiner i det voldsforebyggende arbejde
• inspirere arbejdspladser til at gennemføre og vedligeholde voldsforebyggende indsatser
• formidle viden, erfaringer og resultater mellem praksis og forskning
Den primære målgruppe for indsatsen er ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, -konsulenter, medarbejdere, elever og andre, som er ansatte på - eller har det direkte eller indirekte ansvar for det psykiske arbejdsmiljø - på kommunale og regionale arbejdspladser.
Socialt Udviklingscenter SUS er koordinator
Socialt Udviklingscenter SUS er som sekretariat for Vold som Udtryksform ansvarlig for, at aktiviteterne gennemføres som beskrevet i indsats- og handleplaner.
SUS’ opgave er at koordinere og understøtte indsatsens gennemførelse, at planlægge projektets mangeartede aktiviteter og at indsamle og formidle resultater og erfaringer fra arbejdet til alle relevante organisationer mv.
Voldsforebyggelse i 20 år
Projekt Vold som Udtryksform blev etableret i 1992. Indsatsen var i starten primært finansieret af bidrag fra landets amter, fagforeninger, bruger- og pårørendeorganisationer samt ministerier. Efterfølgende er har aktiviteterne været finansieret af Satspuljen. Den nuværende bevilling løber frem til udgangen af 2013.
>> Kontakt

Projektleder Bjarne Møller, bm@sus.dk
Konsulent Birgitte Bækgaard Brasch, bbb@sus.dk
Konsulent Nick Greve Hansen, ngh@sus.dk
Sekretær Bente Folke Andersen, bej@sus.dk
>> Udgivelser
Nyhedsmagasinet Job Uden Vold
Nr. 6 2011 - december
Nr. 5 2011 - november
Nr. 4 2011 - september
Nr. 3 2011 - juli
Nr. 2 2011 - maj
Nr. 1 2011 - marts
Temamagasiner mv.
Film
RAMT - om voldsforebyggelse på arbejdspladser, 2007.
Find flere udgivelser på www.voldsomudtryksform.dk
>> Om projektet
Projektperiode
2011-2013
Finansiering
Satspuljen

Socialt Udviklingscenter SUS - Nørre Farimagsgade 13 - 1364 København K - CVR 19187632 - telefon 3393 4450 - e-mail: sus@sus.dk