logo
top

Tværfagligt Netværk Socialpsykiatri

Socialt Udviklingscenter SUS er sekretariat for 'Tværfagligt Netværk Socialpsykiatri'.

Om netværket
Tværfagligt Netværk Socialpsykiatri er et samarbejde mellem seks faglige organisationer. De deltagende organisationer i netværket er Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, FOA – Fag og Arbejde og Socialpædagogerne. Organisationerne betaler et årligt kontingent til Socialt Udviklingscenter SUS for det løbende arbejde med netværkets aktiviteter og gennemførelse af møder. Derudover inviteres Videnscenter for Socialpsykiatri (VISP) til møder og aktiviteter.

Netværket har fungeret siden slutningen af 1996, og der er tale om et formaliseret samarbejde på overordnet plan med henblik på at skaffe de faglige organisationer indflydelse på udviklingen af og indholdet i socialpsykiatrien.

Formål
Formålet med netværket er at være med til at udvikle og kvalificere den socialpsykiatriske debat og de socialpsykiatriske tilbud samt tilføre socialfaglige bidrag og overvejelser.

Tværfagligt Netværk Socialpsykiatri medvirker bl.a. til et højt informationsniveau, sætter dagsordenen og skaber debat i form af sin medvirken samt arrangerer høringer, konferencer og seminarier, er synlig i forhold til den enkelte organisations medlemmer, og udgiver pjecer samt gennemfører diverse arrangementer.

Indsats i 2008
Et væsentligt område er at netværket løbende diskuterer begreber og deres implikationer for arbejdet i socialpsykiatrien. Denne diskussion har det mål at udvikle såvel den socialpsykiatriske teori som den socialpsykiatriske praksis. Efter at Strukturreformen er blevet en realitet, er der behov for nye kompetencer i socialpsykiatrien, men også en langt større mulighed for at markere sig - og være med til at sætte dagsordenen.

Tværfagligt Netværk Socialpsykiatri har i 2008 valgt at sætte fokus på ”Fremtidens socialpsykiatri”. Netværket har derfor igangsat et toårigt forløb, hvor der blandt andet er nedsat tre arbejdsgrupper i netværket, der arbejder med følgende temaer for fremtidens socialpsykiatri:

  1. Inklusion af mennesker med sindslidelse
  2. Uddannelse, kompetenceudvikling og viden
  3. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Udover de tre gruppers arbejde - og som en del af det videre forløb i 2009 - skal løbende drøftelser med hinanden, med organisationernes politikere og med repræsentanter fra alle dele af psykiatrien munde ud i et debatoplæg, der giver netværkets bud på, hvordan fremtidens socialpsykiatri kan se ud.

Netværket har blandt andet afholdt en konference om inklusion af mennesker med sindslidelse. Konferencen havde særligt fokus på fire temaer: Inklusion og fritid; Inklusion og arbejde; Inklusion og uddannelse; samt Inklusion og medborgerskab.

Derudover har netværket deltaget i forskellige referencegrupper:

  • Projekt ”Medarbejdere med brugerbaggrund i psykiatrien”, som gennemføres i et samarbejde mellem Videnscenter for Socialpsykiatri VISP og uddannelsesafdelingen, Psykiatrien i Århus Amt.
  • Vedrørende det fælles værdigrundlag for den offentlige indsats i social- og sundhedssektoren for mennesker med sindslidelse.
  • Projekt E-learning i handleplansarbejdet under Videnscenter for Socialpsykiatri VISP.


Projektperiode
Start 1996

Kontakt
Dorthe Perlt, dp@sus.dk


 

 

>> Om projektet

Projektstart
Siden 1996

Kontakt
Jesper Henriksen, jeh@sus.dk
Hanne Juul Nielsen, hjn@sus.dk

>>Materialer

Materialer fra konferencen 2008
'
Inklusion af mennesker med sindslidelser'

Konferenceinvitation/program

Michael Lassen, ergoterapeut og CARe-instruktør (hovedoplægsholder) - 'Social inklusion i Århus Kommune'

Lisbeth Crafack, Dansk Arbejder Idrætsforbund - 'Idræt - også for sindslidende'
(Workshop A, Inklusion og fritid)

Anne-Kirstine Mølholt, Københavns Kommune, 'Betingelser for fællesskab'
(Workshop D, Inklusion og sindslidelse)

Notater

Diskussionsnotat vedrørende Strukturkommissionen

Opsamling på det tidligere Fagligt Netværk Socialpsykiatri's deltagelse i debatmøder

Hvor er socialpsykiatrien på vej hen?

Høringssvar

Fælles værdigrundlag for den samlede offentlige indsats for voksne med sindslidelser i Danmark

Udkast til bekendtgørelse om sundhedshedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Forslag til Lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven

Udgivelser

Hent udgivelser i pdf-format:

Pjece om netværket

Debathæftet Inklusionsstrategier for mennesker med sindslidelser

Materialer fra konferencer i 2005 og 2006

Pia Bille

Erik Olsen

Thorkild Skov

Ditte Sørensen

 

 

 

 

 

Socialt Udviklingscenter SUS - Nørre Farimagsgade 13 - 1364 København K - telefon 3393 4450 - fax 3393 5450 - email: sus@sus.dk