logo
top

Trivsel i front

Formålet med projektet er at skabe god trivsel, tryghed og sikkerhed hos frontmedarbejderne i Rødovre Kommune. Det skal ske ved at forebygge vold og trusler, der skaber sygdomsfremkaldende stress hos frontmedarbejderne.

Det nytænkende i projektet er, at anerkendte og velgennemprøvede metoder optræder i hidtil uafprøvede sammenhænge – nemlig i en kommunal forvaltning. Metoderne giver medarbejderne i afdelingen nye muligheder for at håndtere vanskelige situationer med belastede borgere. Projektet sigter på i højere grad at inddrage borgerne i forebyggelse og håndtering.

Baggrund for projektet
Erfaringerne fra Rødovre kommune viser, at trusselsniveauet over for frontmedarbejderne eskalerer. Der er en tydelig sammenhæng mellem et dårligt psykisk arbejdsmiljø og forekomsten af vold og trusler. Et stigende antal medarbejdere giver udtryk for, at de jævnligt er utrygge, når de skal tale med en borger.

Medarbejderne har er en klar oplevelse af, at der er kommet flere episoder, hvor borgerne bliver vrede, ophidsede, aggressive og i  nogle tilfælde truende og voldelige.

Rødovre Kommune har i de senere år haft sager med vold, trusler, stress og traumatiske oplevelser og mærker en stadig optrapning af konflikter med borgere.
Denne tendens ønsker SUS og Rødovre Kommune at ændre med projektet.

Målgruppen
Den primære målgruppe for projektet er medarbejdere i Rødovre Kommunes social- og psykiatriafdelingen, der hører under social- og sundhedsforvaltningen. Faggrupperne er socialrådgivere, socialformidlere, støtte- og kontaktpersoner og administrative medarbejdere. Omkring 40 medarbejdere indgår i projektet.

Den sekundære målgruppe er borgerne på kontanthjælp, herunder psykisk syge, misbrugere m.fl

Metoder i projektet 
Formålet er at skabe god trivsel, tryghed og sikkerhed hos frontmedarbejderne i Rødovre kommune, således at skadelig stress forårsaget af trusler og vold forebygges.

Primært formål:

  • Øget kendskab til konfliktløsning
  • Øget medarbejdertilfredshed og trivsel
  • Kompetenceløft for medarbejderne

Sekundært formål:

  • Mere individuelt tilpassede borgerløsninger ift. et evt. fremmødeforbud

Projektets succeskriterier
Når projektet er slut, skal aktiviteterne i projektet have medført:

  • Øget sikkerhed for frontmedarbejderne
  • Vidensdeling til øvrige afdelinger / forvaltninger
  • Trivselsmåling og kvalitative interview for de implicerede
  • At der bliver konstateret øget trivsel og tilfredshed samt at
    reducere sygefraværet.
 

>>Om projektet






Birgitte Bækgaard Brasch
bbb@sus.dk

 
Del denne side:  

Socialt Udviklingscenter SUS - Nørre Farimagsgade 13 - 1364 København K - CVR 19187632 - telefon 3393 4450 - e-mail: sus@sus.dk