
Tidlig indsats for nyankomne grønlændere
Opsøgende indsats skal forebygge forværring
Formålet med projektet er at lave en opsøgende og forebyggende indsats overfor nyankomne grønlændere, så deres livssituation ikke bliver yderligere forværret.
Som en del af projektet skal der i samarbejde med andre aktører afprøves nye og utraditionelle muligheder for at de nyankomne grønlændere, der har behov for støtte, får den hurtigt.
Indsatsen skal iværksættes med henblik på at have en forebyggende og støttende karakter.
Undgå en forværret situation
Grønlændere med sociale problemer opsøger sjældent det sociale system for støtte eller relevante tilbud, når de ankommer til Danmark.
Derfor går der ofte alt for længe, før denne gruppe bliver kendt i systemet.
Det medfører, at deres situation kan blive væsentligt forværret i forhold til da de ankom fra Grønland.
Puljemidler
I projektet oprettes der en pulje, som offentlige og private institutioner/tilbud kan søge.
Puljen har til formål at sikre, at der igangsættes eller arbejdes videre med metoder til en forebyggende indsats overfor nyankomne grønlændere. Puljen og kriterierne for ansøgning blev udmeldt sommeren 2007.
Følgende aktører har søgt og fået andel i puljemidlerne:
Som afslutning på projektet bliver der i 2009 udarbejdet et idékatalog, hvor erfaringerne fra projektet bliver formidlet. I idékataloget vil der indgå konkrete anbefalinger til kommuner og andre aktører omkring implementering af de gode erfaringer fra praksis.
>> Kontakt
Maria Trangbæk Petersen, mt@sus.dk
Puk Draiby, pd@sus.dk
>> Om projektet
Projektperiode
2007 – sommeren 2009
Rekvirent
Socialministeriet

Socialt Udviklingscenter SUS - Nørre Farimagsgade 13 - 1364 København K - telefon 3393 4450 - fax 3393 5450 - email: sus@sus.dk