
Mikrolån til socialt udsatte iværksættere
Erhvervsrådgivning og økonomisk iværksætterstøtte til socialt udsatte medborgere, der ønsker at etablere sig som selvstændige
’Dette er ikke velgørenhed. Dette er business. Business, med en social målsætning, der handler om at hjælpe folk ud af fattigdommen’.
Sådan beskriver ophavsmanden til mikrolån og stifter af Grameen Bank, Muhammad Yunus, filosofien bag sin indsats for at skabe både økonomisk og social udvikling i udviklingslandene. En indsats, der 10. december 2006 blev hædret med Nobels Fredspris.
Mikrolån på dansk
Inspireret af prisvinderen har Socialt Udviklingscenter SUS søsat et udviklingsprojekt, hvor særligt socialt udsatte kan få erhvervsrådgivning og optage mindre lån til at kunne starte som selvstændig.
Projekt Mikrolån ønsker at udfordre den eksisterende tænkning i jobaktivering og arbejdsprøvning, udfordre bankernes traditionelle principper om kreditværdighed – og ikke mindst give socialt udsatte mennesker, der under normale omstændigheder ikke vurderes som kreditværdige, en mulighed for at etablere sig i en selvstændig beskæftigelse.
Pilotprojekt med 10-15 deltagere
Pilotprojektet gennemføres med 10-15 særligt socialt udsatte iværksættere.
I Projekt Mikrolån tilbydes låntageren et lån på 1.000-50.000 kr., der udbetales i rater, overføres direkte til fakturerede udgifter eller i enkelte tilfælde udbetales i et engangsbeløb. Som låntager modtager man personlig vejledning, professionel erhvervscoaching, finansiel rådgivning og deltager i et netværk af låntagere, der sammen deltager i undervisningsforløb. Låneplejen og den finansielle rådgivningen – herunder udarbejdelse af forretningsplan – varetages af et pengeinstitut, og coachingforløbet forestås af anerkendte erhvervscoaches samt af konsulenter fra Socialt Udviklingscenter SUS.
Opbygningen af social kapital og sociale kompetencer prioriteres meget højt og et låntagerforløb inkluderer derfor også netværksdannelse og foreningsdannelse for låntagerne.
Deltagernes udbytte
For deltagerne er formålet med projektet at
Samtidig vil projektet betyde
Et låntagerforløb gennemføres altid i tæt samarbejde med den socialt udsattes sagsbehandler.
>> Kontakt
Ivan Christensen, ich@sus.dk
Bernhard Jensen, bj@sus.dk
>> Om projektet
Projektperiode
2006 - 2009
Bevillingsgiver
Socialministeriet
Samarbejdspartnere
Århus Kommune

Socialt Udviklingscenter SUS - Nørre Farimagsgade 13 - 1364 København K - telefon 3393 4450 - fax 3393 5450 - email: sus@sus.dk