Koordination og faglighed i sagbehandlingen for borgere med personlighedsforstyrrelse
Koordination og faglighed i sagsbehandlingen er et projekt i Frederiksberg Kommune. Målet er at udvikle konkrete arbejdsredskaber, der kan lette koordinationen på tværs af den sociale, sundhedsmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede indsats for kommunens borgere i matchgruppe 2 og 3 med personlighedsforstyrrelser. Projektet er finansieret af Socialministeriet og strækker sig over tre år fra efteråret 2009.
Projektet skal sikre gode rammer for en helhedsorienteret og velkoordineret sagsbehandling. Det sker gennem en række aktiviteter, som løber af stablen frem til 2012.
Projektet er opdelt i fem faser:
I projektets indledende fase viste en kortlægning, at målgruppen er karakteriseret ved at have kontakt til mange afdelinger og sagsbehandlere i kommunen. Kontakten til sagsbehandlere er ofte præget af konflikt og mistillid. Derudover har flere misbrugs- og beskæftigelsesproblemer, ringe socialt netværk, selvskadende adfærd eller børnesager.
Efterfølgende har professionelle, som er i kontakt med målgruppen, været inddraget i et udviklingsforløb, hvor der er blevet set på, hvordan indsatsen overfor målgruppen kan styrkes. Med fokus på koordination og faglighed i indsatsen er der udviklet konkrete arbejdsredskaber.
De udviklede arbejdsredskaber afprøves fra september 2011 i en pilotfase, der løber frem til og med marts 2012. I afprøvningen deltager medarbejdere i Social- og Ydelsesafdelingen, Jobcenteret, Familieafdelingen samt en række decentrale tilbud med kontakt til målgruppen. Der vil løbende blive indsamlet erfaringer med brug af redskaberne
>> Kontakt

Jesper Henriksen, jeh@sus.dk
Louise Boye Larsen, lbl@sus.dk
Kontakt i Frederiksberg Kommune:
Louise Hunderup, lohu01@frederiksberg.dk
>> Om projektet
Projektperiode
Socialt Udviklingscenter SUS - Nørre Farimagsgade 13 - 1364 København K - CVR 19187632 - telefon 3393 4450 - e-mail: sus@sus.dk