Fremskudt sagsbehandling for mennesker med sindslidelse 

Regeringen og satspuljepartierne afsatte med satspuljeaftalen for 2010 knap 820 mio. kr. over 4 år til at gennemføre en række målrettede initiativer på sundheds- og socialområdet i regeringens handlingsplan Styrket indsats for sindslidende – Handlingsplan for psykiatri. Af disse midler er 140 mio. kr. afsat til syv initiativer på det sociale område.

Der skal med dette initiativ iværksættes målrettede forsøg med fremskudt sagsbehandling, der hvor mennesker med sindslidelser befinder sig - f.eks. i eget hjem, på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, væresteder, boformer og eventuelt på gaden.

Det er ønsket med initiativet omkring fremskudt sagsbehandling at få udviklet, beskrevet, afprøvet og dokumenteret såvel organisatoriske modeller som metoder i sagsbehandlingsindsatsen over for målgruppen af mennesker med sindslidelser. Opgaven skal udføres i samarbejde med fire projektkommuner, som aktivt skal indgå i løsningen af opgaven.

Model- og metodeudviklingsarbejdet påbegyndtes i januar 2011, og projektet løber til og med 2013. Projektet har fokus på:

·         at skabe bedre sagsbehandling for både borgere, sagsbehandlere og samarbejdsparter

·         at udvikle metoder i den fremskudte sagsbehandling, der har fokus på:

o   koordinering i sagsbehandlingen

o   kommunikation med borgeren

o   sagsbehandlingen som element i en psykosocial rehabilitering

o   IT-understøttede metoder

·         at skabe de fornødne organisatoriske vilkår for at implementere de udviklede metoder

·         monitorering af omkostninger ved at indføre fremskudt sagsbehandling

·         at skabe varige ændringer i de deltagende kommuner.

Dette opnås ved at arbejde med fem spor i projektet:

1. Opbygning af en projektorganisation, hvor der udvælges kommuner, der inviteres til at deltage. Der opbygges en projektorganisation i hver kommune, og der etableres en styregruppe og en følgegruppe for det samlede projekt. Endelig fastlægges en overordnet forandringsteori for projektet i tæt dialog med Servicestyrelsen og Socialministeriet.
   
2. Beskrivelse af status i de deltagende kommuner, hvor der tages udgangspunkt i at identificere den enkelte kommunes erfaringer og udfordringer omkring fremskudt sagsbehandling. Endvidere fokuseres der på en beskrivelse af udfordringerne i forhold til de forskellige målgrupper for projektet.
   
3. Udvikling af metoder og modeller, hvor der fokuseres på at skabe praksisnære visioner for arbejdet med fremskudt sagsbehandling og på at involvere alle relevante parter i udviklingsarbejdet. Metoderne skal støtte en sagsbehandling, der har fokus på IT, koordination, kommunikation og psykosocial rehabilitering. Sammenhængen mellem mål, metoder og organisation skabes gennem systematisk arbejde med lokale forandringsteorier for alle deltagende kommuner.
   
4. Udvikling af et dokumentationssystem, der tager afsæt i de lokale forandringsteorier. Der vil i dokumentationssystemet blive indbygget en monitorering af omkostninger i forbindelse med indførelsen af fremskudt sagsbehandling. Når der er udvalgt indikatorer for den løbende monitorering – der både vil fokusere på erfaringer fra sagsbehandlere, borgere og samarbejdsparter – vil der blive gennemført en baseline-måling i de deltagende kommuner.
   
5. Afprøvning af de udviklede metoder og modeller, hvor en række sagsbehandlere i de deltagende kommuner afprøver nye modeller og metoder i sagsbehandlingsarbejdet i forhold til fast definerede målgrupper i hver kommune. Implementeringen af metoder og modeller støttes af konsulenter fra SUS/NIRAS. Afprøvningen monitoreres løbende i henhold til det udviklede dokumentationssystem, og afsluttende gennemføres en evaluering af metoder og modellers mulighed for at opfylde de mål, der er fastsat i de lokale og den overordnede forandringsteori.