logo
top

Den Koordinerende Kontaktperson

For borgere med sindslidelse kan overgangen fra patient i den regionale behandlingspsykiatri og/eller fra kriminalforsorgens regi til den kommunale socialpsykiatri være vanskelig. Ofte er der en række forhold som borgeren skal forholde sig til, fx økonomi og bolig, og det kan være vanskeligt at finde vej til de rette ydelser, som er spredt mellem forskellige myndigheder.

Socialt Udviklingscenter SUS gennemfører i samarbejde med Københavns Kommune ”Projekt Koordinerende Kontaktperson – et treårigt udviklingsprojekt om koordinering af indsatsen for borgere med sindslidelse i Københavns Kommune”.

Du kan hente en kort beskrivelse af projektet her: Den Koordinerende Kontaktperson.

I perioden 2009-2012 skal der udvikles og implementeres nye metoder i sagsbehandlingen, der sikrer en koordineret indsats overfor projektets to målgrupper:

  1. Borgere med sindslidelse, som står foran udskrivning fra behandlingspsykiatrien eller som for nylig har afsluttet et længerevarende behandlingsforløb
  2. Borgere med sindslidelse, der er domsanbragte, og som står foran udskrivning. 

Borgere med sindslidelse, kommunale sagsbehandlere samt relevante samarbejdspartnere inddrages i et længere udviklingsarbejde.

Målet med projektet er at sikre borgere med sindslidelse:

  • Bedre overblik over eget sagsforløb i overgangen mellem regionale og kommunale myndigheder
  • Lettere adgang til den kommunale forvaltning
  • Bedre information om muligheder for støtte
  • At tilbuddene kommer på det rigtige tidspunkt
  • Højere grad af inddragelse i eget sagsforløb

 

 

Filmklip fra visionsseminar om Den Koordinerende Kontaktperson

 

Dagen i glimt - visionsseminar 25. maj 2010:

 

 

>> Kontakt


Kasper Nizam, kn@sus.dk (projektleder)

Puk Draiby, pd@sus.dk

Louise Boye Larsen, lbl@sus.dk

 

>> Hjemmeside

Besøg Københavns Kommunes hjemmeside om projektet

 

>> Hjemmeside

www.ulf.dk/seksualraadgivning
 

>>Om projektet

Projektperiode
2012-2014

Finansiering
Helsefonden, Det Obelske Familiefond

 
Del denne side:  

Socialt Udviklingscenter SUS - Nørre Farimagsgade 13 - 1364 København K - CVR 19187632 - telefon 3393 4450 - e-mail: sus@sus.dk