logo
top

BINDEKS måler brugerindflydelsen

Socialt Udviklingscenter SUS har udviklet brugerindflydelsesindekset BINDEKS. Et elektronisk spørgeskema, der kan måle brugerindflydelsen på bosteder for hjemløse og mennesker med sindslidelser

Hvad er BINDEKS?
BINDEKS er et redskab til at måle brugerindflydelse med. Det giver viden om brugerindflydelsen på botilbuddet eller boformen. Viden, som kan bruges til at udvikle brugerindflydelsen på stedet.

BINDEKS skaber ikke i sig selv udvikling, men giver viden, der er nødvendig for at sætte målrettet udvikling i gang. Indekset er på den måde et dokumentationsredskab.

Hvad måler BINDEKS?
Indekset måler oplevelsen af og ønskerne til brugerindflydelse hos beboere, personale og ledelse. Og forskellen mellem de tre grupper.

Målingen viser forskellen mellem, hvor meget brugerindflydelse beboerne har, og hvor meget indflydelse beboerne bør have. Det vil sige forskellen mellem, hvor meget indflydelse der er nu, og hvor meget man ønsker der skal være i fremtiden.

Hvordan ser BINDEKS ud?
BINDEKS er et spørgeskema, der kan udfyldes elektronisk eller i papirformat. Alle spørgeskemaer skal tastes ind på hjemmesiden www.bindeks.dk. Når skemaerne er tastet ind, kan man det samme se resultatet af undersøgelsen på skærmen.

BINDEKS er udviklet som et led i projekt Forum for brugerindflydelse og metodeudvikling.

Et BINDEKS for sociale cafeer er på vej. Det er er udviklet i samarbejde med KFUM's Sociale Arbejde.  

Læs mere på www.bindeks.dk

 

 
 

>> Kontakt


Maria Trangbæk Ahrensburg, mta@sus.dk


Jesper Henriksen, jeh@sus.dk

 

>> Hjemmeside

www.bindeks.dk
 
Del denne side:  

Socialt Udviklingscenter SUS - Nørre Farimagsgade 13 - 1364 København K - CVR 19187632 - telefon 3393 4450 - e-mail: sus@sus.dk